DIKUrevy

siden 1973

Hvem er vi?

DIKUrevy er en studenterdreven revy skabt af studerende på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. DIKUrevyen afholdes hvert år den sidste lørdag i maj måned. Revyen er skrevet og opført af studerende og har været afholdt årligt siden 1973 og er dermed en af de ældste studenterdrevne revyer i Danmark.

DIKUrevyen er en forening som overlever på billetsalg, sponsorater og frivillig arbejdskraft. Indtægterne bruges på at skabe en større og bedre revy, og samtidigt lave arrangementer for de folk som er med til at gøre revyen muligt gennem "hårdt" slid i løbet af hele studieåret.


Er du ny på DIKU? Følg DIKUrevy på Facebook, hvor vi lægger information op i løbet af hele studieåret. Kom til Introaften lørdag den 28. september. Vil du høre mere, som du ikke kan finde? Så kan du sende en besked direkte til siden på Facebook.

Du kan også allerede nu sætte revyen i kalenderen: vi spiller 16. og 17. maj, 2025. Du kan abonnere på vores kalender, og automatisk få besked om alle vores begivenheder nederst på siden.

Satyr

DIKUrevy er en del af SaTyR-Fællesskabet (Sammenslutningen af Totalt Yderligtgående Revyer) som tæller alle studenterrevyer på det gamle naturvidenskabelige fakultet, dvs. DIKUrevyen, Fysikrevyen, MolBioKemrevyen, Matematikrevyen og Biologirevyen.

SATYR-samarbejdet styrker fælles know-how og danner grobund for relationer på tværs af fagene, hvilket er med til at skabe større forståelse for ens eget og andres fag. Læs mere på www.satyr.dk.